Om Dansk BrodagBaggrund
Igennem en årrække diskuterede en række broingeniører fra den danske broverden en idé om at lave en faglig dansk konference, alene med fokus på broer og tunneler. Der afholdes i Danmark hvert år mange forskellige faglige konferencedage med fokus på trafik, veje, beton, stål m.m., hvor broer og tunneler indgår - men ingen selvstændig brokonference.
Det var lidt mærkeligt, at Danmark, som i årtusinder har været en nation af brobyggere, og som i dag hævder sig internationalt på dette felt, ikke tidligere har haft et fagligt ”mødested”. Derudover havde man i vore skandinaviske nabolande med stor succes i årevis afholdt nationale faglige brokonferencer.
Det var derfor naturligt, at en række broingeniører i 1999 satte sig sammen for at planlægge den første danske brodag, som blev afholdt i april 2000 i Odense.
Brodagene har siden starten i 2000 været en succes. Dels målt på antallet af deltagere, som de seneste 10 år har været af størrelsen 300 - 400 - alle med tilknytning til den danske broverden - og dels målt på de evalueringer, som deltagerne afleverer efter konferencedagen.
I arrangementgruppen anser vi derfor nu Dansk Brodag som en fast årlig tradition.
Fra start og frem til 2010 blev Dansk Brodag afholdt i Odense, og i perioden 2011 - 2014 i Nyborg. I 2015 vendte Dansk Brodag "hjem" til Odense.
Arrangementet - selve dagen
Dansk Brodag afholdes altid ultimo marts/primo april måned.
Det er en tradition at bede en ”ekstern” være indleder til Brodagen. Indlederen gives meget frie hænder mht. indgangsvinkel til broerne: Politisk, æstetisk, provokatorisk - alt har ret.
Formiddagens program er bygget op om et tema. Temaer vælges fra år til år og kan spænde vidt. Eksempler fra tidligere år viser dette: "Broforvaltning", "Fugtisolering af broer", "Fodgængerbroer i det offentlige rum" og "Modernisering af infrastrukturen".
Eftermiddagens program er sammensat af "blandede bolsjer" - dvs. aktuelle præsentationer, som alle er relateret til broer, men som ikke nødvendigvis er knyttet til hverken formiddagens tema eller til hinanden.
Dansk Brodag er mere end blot at lytte. Der er åbent for spørgsmål og diskussion af alle præsentationer, og erfaringen har vist, at der sættes pris på tid til kollegiale samtaler og erfaringsudvekslinger - også under mere uformelle former. Dette ønske tilstræbes indfriet gennem passende pauser, der er indlagt i dagens to sessioner samt ved frokosten og ved den traditionelle, stående "gå hjem" buffet.
Arrangementsgruppen:
Arrangementgruppen består af lederne fra broafdelingerne hos betydelige broejere i Danmark, Banedanmark, Vejdirektoratet og kommuner samt repræsentanter fra de førende danske rådgivende ingeniørfirmaer og broentreprenører:
Du er naturligvis meget velkommen til at kontakte de enkelte medlemmer direkte.
Et af principperne bag Dansk Brodag er, at det er et "non-profit"-arrangement. Dvs., at arrangementet økonomisk skal hvile i sig selv - arrangementgruppen forestår derfor alt arbejde på frivillig basis og betaler på linje med alle andre for deltagelse i arrangementet.
Tidligere medlemmer af arrangementgruppen:
Følgende personer har tidligere deltaget i Arrangementgruppens arbejde:
Ajourført: 2023-10-05//SGN
|